I Grønland finder man, ligesom mange andre steder, primært kvinder som sangerinder indenfor populærmusik. Helt frem til 90’erne var kvindernes rolle i populærmusik i høj grad begrænset til at synge sammen med mandlige forsangere. Det var først da Mariina kom frem i 1992 med pladen ”Utaqqivunga” (”Jeg venter”), at en kvindelig forsanger kom helt i front indenfor grønlandsk populærmusik. På gruppens første udgivelse var guitaristen Hans Lange dog også med på vokal, men Marina Schmidts stemme er det dominerende element på de tre udgivelser, der kom fra bandet, inden Hans Lange, som også var gruppens primære sangskriver, omkom i en bådulykke i 2007.
Mariina blev et forbillede for sangerinden Nina Kreutzmann Jørgensen, der er fra samme generation som tre andre grønlandske sangerinder; Kimmernaq Kjeldsen, Tupaarnaq Mathiassen og Julie Berthelsen. Disse fire sangerinder er de bedst kendte ud af en ganske stor gruppe sangerinder, som kom frem i 90’erne primært som solister. Disse sangerinder optræder typisk som diva-figurer, der bliver værdsat for deres sangevner, hvor de mandlige sangere i højere grad også er sangskrivere og instrumentalister. En af undtagelserne for denne tendens, er den tidligere nævnte sangskriver og sangerinde Pilu Lynge.
Hør Nina Kreutzmann Jørgensen synge nummeret ”Silarsuaq Takuiuk” (”Har du set verden”), som oprindeligt er skrevet af Siiva Fleischer og spillet af Zikaza:
Det var først da Nive Nielsen kom frem med hendes kollektiv af internationale musikere The Deer Children i 2009, at der for alvor blev rykket ved kvinders rolle i grønlandsk populærmusik. Nive Nielsen skriver selv sine sange og spiller desuden på guitar og ikke mindst på sin signatur guitalele på scenen. Til gengæld synger hun spagt og virker nærmest genert, hvilket står i kontrast til de øvrige grønlandske divaers selvsikre og kraftfulde sceneoptræden, og Nive Nielsen har endnu ikke opnået den samme brede popularitet i Grønland, som de grønlandske divaer. Nive Nielsen and The Deer Children har til gengæld opnået hidtil uset international opmærksomhed som et indieband med gennemslagskraft uden for Grønlands grænser.
En af de måder Nive Nielsen har formået at skabe omtale af sin musik, er ved at sætte fokus på historien omkring hendes grønlandske identitet, og derved forbinde hendes primært engelsksprogede sange med Grønland. I Nive Nielsens tilfælde er der stor interesse for denne historie. Det virker som om, at hendes publikum gerne vil lave denne forbindelse mellem hendes musik, og det specielle grønlandske sted hun kommer fra, også selvom stedet ikke umiddelbart kan høres i Nive Nielsens engelsksprogede sange.
Se Nive Nielsen spille nummeret ”Room”:
