Small Time Giants – På transit mellem Europa og Arktis

af Andreas Otte

Det var et tætpakket Dome of Visions (Københavns alternative forsamlingshus), som i går aftes lagde lokaler til Nordic Music Night. Mange måtte gå forgæves, da stedets kapacitet var fyldt op fem minutter efter arrangementet var begyndt. Aftenen bød på en koncert med grønlandske Small Time Giants samt en optræden af Sturle Dagsland fra Norge. Small Time Giants var netop kommet tilbage til Danmark, hvor medlemmerne har bopæl, efter en række koncerter i Nuuk. I næste måned går turen tilbage til Nuuk igen for at deltage i Arctic Winter Games, hvor deres nummer ’We are the Arctic’ er officiel temasang. Når Arktis største sportsbegivenhed er slut, kan bandmedlemmerne akkurat nå hjem og pakke ud, før programmet står på turnéer til Tyskland, Schweitz og Østrig.

Det lyder som en drengedrøm, der er blevet til virkelighed for de tre sydgrønlændere og deres nordjyske trommeslager, og bandet lægger ikke skjul på, at de har nydt rejsen fra forårskoncerter på gymnasiet i Qaqortoq, under det mindre mundrette navn The Bottom of the Little Transparent Septic Tank, til firkløveret som i dag udgør Small Time Giants. Men hvordan ser livet og fremtiden ud for bandet, der efterhånden må siges at være Grønlands måske bedste bud på et rockband af international karakter? Small Time Giants svarede på spørgsmål, og delte ud af deres erfaringer, efter koncerten.

Hvad har det indtil videre betydet for Jer, at ’We are the Arctic’ er blevet officiel temasang til AWG, og hvad håber I at opnå med nummeret?

Jonas: Der er rigtig mange, der har skrevet til os fra alle mulige forskellige lande.

Miki: Jeg tror den sjoveste historie, det er, at der var en tysk booker, der skrev til os: ”Vi skal sætte noget op sammen. Vi laver en turné til Jer.” Fedt mand! Vi var helt oppe at køre, og så på et skype-møde spurgte vi: ”Har du hørt albummet?” Så svarede han: ”Et album? Har I lavet et album? Jeg har kun hørt den der ’We are the Arctic.’ Den passer perfekt til FIFA og alt muligt. Vi prøver at pushe den dertil.” Men vi tænkte: ”Nå okay lad os bare skrive under. Så kan det være vi kommer lidt ud at rejse.”

I har tidligere turneret i Tyskland. Er det anderledes at tage sydpå end nordpå for at spille koncerter?

Jakob: Vi var ret overraskede over Tyskerne. Fordi de kommer bare for at lytte til musik. De hører der kommer et eller andet ukendt navn, og så kommer de.

Pilu: De er nysgerrige.

Jakob: De er totalt nysgerrige, og så er de bare sindssygt venlige. Vi fik ikke nogen løn for de jobs vi spillede, men så var der én, der gik rundt med en hat, helt af egen fri vilje, og samlede penge ind til os.

Jeres debutalbum ”Stethoscope” kom ud i Tyskland, Østrig og Schweitz i slut oktober. Hvad håber I, der kommer ud af den udgivelse?

Jakob: Ud over turnéen vi skal på, oplever vi flere og flere radioer, der spiller vores musik, og folk der skriver til os og vil have billeder med autografer på, eller vil bruge vores musik i film. Vi kan begynde at mærke det nu. Når vi så er afsted, så møder vi også nogle nye mennesker.

Pilu: Og det åbner nye døre.

Miki: Vi havde heller ikke spillet her i aften, hvis det ikke var fordi, vi havde spillet et andet sted, hvor vi mødte Sturle Dagsland.

Jakob: Det ene job tager det andet.

Sturle Dagsland optrådte også med deres betagende og eksperimenterende folk til Arctic Sounds i Sisimiut sidste år.

Et par af Jer har fået familie indenfor de seneste år, og hårdgrænserne gror ikke længere nedad. Hvordan opretholder I gejsten for et dårligt betalt liv på farten?

Jonas: Det kan godt være lidt svært at få det til at hænge sammen med børn, men jeg har bestemt mig for, at musik skal være en stor del af mit liv, og det er der ingen grund til at stoppe med, bare fordi man har fået et barn.

Miki: Jeg tror også, at det der med at spille i band er en sindsstilsstand. Vi får lov at komme ud sammen. F.eks. i aften… vi har ikke fået en rød reje for at spille, men har selv betalt for benzin. Sådan har det altid været.

Jakob: Og nogle gange er der fuldt hus, og andre gange er der færre publikummer, end der er medlemmer i bandet. Men det er de der overraskelser, tror jeg.

Miki: Vi samler egentlig bare historier ind til alderdomshjemmet.

Inden det kommer så vidt, er der heldigvis rig mulighed for at høre Small Time Giants live i både Grønland, Tyskland, Schweitz og Østrig de næste måneder.