Grønlandiseringen af populærmusik i Grønland, som for alvor startede med Sume i 70’erne, har domineret den grønlandske populærmusik helt frem til i dag. De fleste kunstnere synger på grønlandsk, ofte om temaer som knytter sig til Grønland, og der gøres ind imellem brug af elementer fra trommesang og dans, som understreger musikkens tilhørsforhold. De fleste kunstnere orienterer sig altså primært i forhold til Grønland og det grønlandske publikum. I de seneste 10 år er der dog kommet en håndfuld kunstnere fra Grønland, som er mere globalt orienterede, og som tilsyneladende ikke skaber nogen forbindelse til et grønlandsk sted i deres musik. Angu Motzfelt er en af de tidligste populære kunstnere fra Grønland, som har denne globale tilgang til sin musikproduktion, og han formåede at opnå en del opmærksomhed på den danske musikscene med sit debutalbum fra 2005.
Angu er blandt andet inspireret af den legendariske amerikanske musiker og sangskriver Jeff Buckley, og Angus musik bevæger sig inden for en lignende afdæmpet rockgenre. Da musikken udkom i Danmark, havde de danske medier meget fokus på Angus grønlandske baggrund, som han hverken fornægtede eller gjorde sig specielt umage for at fremhæve. Ind imellem virkede det som om, at musikmedierne i Danmark gerne ville have, at man skulle kunne fornemme Arktis og Grønland i Angus musik, og at der var en vis skuffelse, når denne oplevelse udeblev. Angu har omvendt hele tiden fremstillet sig selv, som et moderne globalt menneske, en kosmopolit som har hele verden som sin scene. Denne tilgang er tydelig i musikvideoen til nummeret ”Time for time”. Videoen præsenterer os fra starten for et billede af verden, som ét sted set fra rummet, og viser herefter Angu i et indspilningsstudie og senere i en kulisse med skyer, vand og flammer, altså en kulisse som ikke umiddelbart findes noget bestemt sted, men spiller på nogle naturelementer alle kan relatere til. Ligesom musikvideoens kulisse, skaber musikken og dens engelske tekst heller ikke nogen umiddelbar fornemmelse af et grønlandsk sted, men kredser om almene internationale sangemner; kærlighed og begær.
Se musikvideoen til Angus nummer ”Time for time”:
I perioden fra Angu blev udgivet i Danmark og frem til i dag, er der kommet en række kunstnere fra Grønland, som primært synger på engelsk, og som har en stor del af deres publikum udenfor Grønland. Flere af dem, som f.eks. Nive Nielsen and The Deer Children, Simon Lynge og Small Time Giants, markedsfører sig dog ved hjælp af deres grønlandske identitet. Der er tilsyneladende en international tendens til, at musikere skal udvise lokale rødder, og at disse rødder kan få musikerne til at fremstå mere autentiske, altså ægte og oprigtige, over for publikum. Det er blevet globalt at være lokal, og det giver grønlandske kunstnere nogle oplagte muligheder i udlandet, fordi de kan skabe opmærksomhed omkring deres grønlandske identitet, og derved skille sig ud blandt lignende bands fra andre lande.
I Nuuk har der de seneste år været en række unge musikere, som umiddelbart forekommer meget globalt orienterede i deres musikproduktion. Mange af disse musikere har optrådt under en række musikarrangementer, som har gjort brug af kategorien underground, for at markere at de ikke er en del af den etablerede musikindustri i Grønland. En del af kunstnerne til disse arrangementer spiller musik der må anses for utraditionel i Grønland, som f.eks. metalbandet My Itchy Little Finger og dubstep-kunstneren Uyarakq, og der synges ofte på engelsk. Samtidig er mange af de medvirkende til disse arrangementer engagerede i at få skabt et miljø, hvor der er mere plads til at spille musik som ikke nødvendigvis har et grønlandsk præg, men som kan vise Grønland og verden, at der findes alle mulige musikalske udtryksformer i Grønland. Derved forsøger de at understrege, at Grønland er en ligeværdig moderne nation med et bredt kulturudbud. Grønland som sted og nation bliver altså ved med at stå centralt for mange af Nuuks undergrundskunstnere, selvom man kun sjældent kan høre det på deres musik.
Se musikvideoen til nummeret ”I” med metalbandet My Itchy Little Finger:
