Piitsukkut

Piitsukkut (De fattige) var et rockband fra slut 70’erne, som opnåede stor popularitet i Grønland med udgivelse af LP’en ”Inuiaat Naqisimaneqartugut Kattutta” (”Undertrykte i alle lande, lad os forenes!”) fra 1980. Stilmæssigt spillede Piitsukkut hård rock, ofte med antiimperialistiske tekster i tråd med andre bands fra tiden som Sume og Inneruulat. Bandet var centreret omkring bassist, sanger og sangskriver Maasi Lynge fra Aasiaat, der med sin karakteristiske rå vokal kan være årsagen til, at Piitsukkut i eftertiden er blevet tilskrevet rollen som Grønlands første punkband.

Læs også artiklen: Sume og grønlandiseringen af populærmusik i Grønland

Maasi Lynge var en del af musikmiljøet i Aasiaat i 60’erne, hvor han spillede i gruppen The Crying Things (TCT). Under en fest på byens realskole mødte han guitaristen Hans Peter Kleemann, som var fra Upernavik men gik på skolen og spillede i et af skolens mange bands. Hans Peter Kleemann skulle på daværende tidspunkt til at flytte til Qaqortoq for at starte på radiotelegrafistuddannelsen, og da Maasi Lynge så sammenspilspotentiale i Hans Peter Kleemann, flyttede Maasi Lynge også til Qaqortoq, hvor Piitsukkut blev dannet i 1979 med to andre musikere Tinka Abelsen på trommer og Ujuunnguaq Ilinngivakkeeq på guitar.

I bandets første år blev der spillet live på Skipperkroen i Qaqortoq og ind imellem til dansemik i forsamlingshuset. Gruppen lavede desuden en lille turné til den nærliggende by Narsaq.

Til Aasivik 1979 i Qullissat var Maasi Lynge forbi stævnets midlertidige studie, hvor han indspillede nummeret ”Nammineq Pitsinnik” (”Vore egne klæder”) til albummet ”Qangattarsa Qangattarsartigut – Den flyvende Kajak”. Hjalmar Dahl og Karsten Sommer fra det grønlandske pladeselskab ULO, som stod for indspilningerne, inviterede efterfølgende hele Piitsukkut til at indspille en LP i Sweet Silence Studio i København. I april 1980 tog gruppen så til København, hvor de indspillede albummets 9 numre med Hjalmar Dahl og Karsten Sommer som producere. Da indspilningerne var afsluttet og der blev holdt en fest i studiet, hvor medlemmer fra Tuukkaq Teatret blandt andet var med, blev nummeret ”Aasiviup Kalattuna” (”Aasivik-polka”) desuden indspillet som en støtte-single til Aasivik 1980. På den færdige single optrådte titelnummeret til Piitsukkuts LP desuden på b-siden.

Efter at indspilningerne var afsluttet, spillede Piitsukkut tre koncerter i Danmark, blandt andet til 1. maj i Forum i København. Koncerterne i Danmark blev Piitsukkuts sidste optrædener i gruppens daværende konstellation. Da gruppens medlemmer tog tilbage til Grønland, blev de spredt ud over forskellige byer.

Piitsukkuts LP ”Inuiaat Naqisimaneqartugut Kattutta” blev ikke med det samme nogen stor succes. Religiøse kræfter fik censureret nummeret ”Palasi” (”Præst”) fra KNR, som reaktion på nummerets hårde kritik af Grønlands første missionær Hans Egede og undertrykkelse af folk gennem religion. Kritikken fra nummeret var visualiseret på LP’ens cover, hvor en blyantstegning af kunstneren Tikkili Pjettursson fra Niaqornat ved Uummannaq, var trykt. Tegningen forestiller et landskab som er delt op imellem den idylliske grønlandske bygd og en forurenet og kold industrialiseret storby hvor Hans Egede missionerer fra tagene.

Den nationalromantiske sang ”Seqineq” (”Solen”), som hylder den grønlandske natur, blev det første nummer som fangede radioen og det bredere publikums opmærksomhed i Grønland, og nummeret ”Nassuttuumut” (”Mod Nordre Strømfjord”) opnåede status som et yndet nummer for rensdyrjægere fra Aasiaat, der jager ved Nassutooq. Efter nogle år blev censuren af ”Palasi” desuden ophævet, og med tiden har Piitsukkut fået en fremtrædende plads i den grønlandske rockhistorie, trods gruppens begrænsede produktion sammenlignet med samtidige bands som Sume og Inneruulat.

Da Piitsukkuts album blev gen-mastereret og udgivet som cd i 1992, blev både singlen ”Aasiviup Kalattuna” og nummeret ”Nammineq Pitsinnik” tilføjet albummet, for at samle alt indspillet materiale med Maasi Lynge som døde i 1987 efter flere års sygdom.

Denne artikel er basseret på et interview med Hans Peter Kleemann i 2012, samt:

http://www.kamikposten.com/KamikPosten_Piitsukkut_billedgalleri.htm