Om siden


Greenlandicpopularmusic.com er oprettet af Andreas Otte; forsker, fan og deltager i populærmusikscenen i Grønland. Sidens formål er at gøre mere materiale, som omhandler grønlandsk populærmusik, tilgængeligt, samt at samle links til materiale som allerede er tilgængeligt på internettet. Mange grønlandske musikere gør allerede hvad de kan for at distribuere deres materiale på internettet, og der findes allerede andre sider med det formål at debattere og præsentere grønlandsk populærmusik. Greenlandicpopularmusic.com er lidt anderledes end disse eksisterende sider, fordi siden i høj grad er baseret på empirisk materiale, der er blevet indsamlet gennem feltarbejde. Siden fungerer desuden delvist som et webzine der udgiver relevante artikler når det er muligt. Alle som kunne være interesserede i at bidrage til sidens indhold, er velkomne til at sende artikler, hints, billeder eller kommentarer til andreas.otte@gmail.com.  En del af siden er oversat til engelsk, og med støtte fra Juullip Nipitittagaa (Grønlands Julemærkefond), er det desudenblevet muligt at præsentere en del af materialet på grønlandsk.