Kimmernaq


Kimmernaq Kjeldsen er fra Aasiaat, hvor hun er vokset op med en grønlandsk mor og en dansk far. Hendes far gik på konservatoriet i Århus, indtil han mødte Kimmernaqs mor og flyttede med hende til Grønland. Derfor har Kimmernaq haft musik tæt inde på livet siden hun var lille. Alligevel lå det ikke i kortende, at Kimmernaq skulle blive en af Grønlands bedst sælgende kunstnere, da hun i år 2000, efter at have afsluttet GU i Aasiaat, flyttede til Nuuk, hvor hun var blevet ansat som stewardesse hos Air Greenland. Efter at have arbejdet som stewardesse i tre år flyttede hun til Danmark og begyndte på RUC, men hun forlod uddannelsen efter et par måneder og begyndte i stedet på en uddannelse som guldsmed samtidig med at hun genoptog sit arbejde som stewardesse. Efter endt forløb på teknisk skole, åbnede hun et guldsmedeværksted ved Sankt Hans Torv sammen med nogle medstuderende.

Mens Kimmernaq boede i København, spurgte hendes barndomsveninde Pilu (Pilunnguaq) Lynge, om Kimmernaq ville synge nogle af Pilu Lynges sange, der skulle indspilles i Atlantic Musics studie i Danmark, som dengang lå i Københavns Nordvest kvarter.

Samarbejdet imellem Kimmernaq, Pilu Lynge og Atlantic Music’s producer Mik S. Christensen, resulterede i albummet ”Tunissut” (”Gaven”), som udkom i 2006. Albummet indeholdte ti numre, med grønlandske tekster og metaforer som omhandler lokale temaer. På under to måneder solgte albummet til en sølvplade og cd’en har i skrivende stund solgt over 7000 eksemplarer. Pilu Lynge modtog Årets Pris til KODA’s prisuddeling i Grønland samme år, med den begrundelse at hun: ”… med sine flotte kulturelle sangtekster har genfundet grønlandsk kulturarv”.[1]

Efter udgivelsen af ”Tunissut” turnerede Kimmernaq i Grønland og Danmark og hun levede i noget tid af at være musiker, hvilket er usædvanligt i Grønland. Hun spillede i første omgang med et backing-band som havde base i København, bestående af personer med tilknytning til Grønland. Disse var Hans Rosenberg på trommer, Jens Simonsen på bas, Jes Berthelsen på el-guitar og Stefan Johansson på akustisk guitar. Senere gik Kimmernaq over til at bruge DiskoBay Blues som backing-band.

I 2008 flyttede Kimmernaq tilbage til Nuuk, hvor hun igen begyndte at arbejde som stewardesse for Air Greenland. Hun har siden gjort sig bemærket som konferencier til flere forskellige arrangementer i Grønland og Danmark. Bl.a. optrådte hun og var konferencier sammen med sin kæreste Mike Fencker Thomsen til Ice Cool Rock, som var et politisk musikarrangement i november 2008 arrangeret af ja-siden i forbindelse med valget til Selvstyre. Kimmernaq brugte også sin popularitet politisk i forbindelse med landstingsvalget i juni 2009. Her sang hun IA’s valgsang ”Ataqatigiinneq” (”Sammenhold”), sammen med Mike Fencker Thomsen og musikeren Hans Jukku Noahsen.

I 2013 udkom Kimmernaq’s andet album “Uani” (“Her”) igen på Atlantic Music. Denne gang var albummets musik og tekster skrevet af Frederik Elsner med et enkelt bidrag fra Christian Elsner (Nanook m.fl.). Frederik Elsner var også medproducer på albummet sammen med Mik S. Christensen. Ligesom på albummet “Tunissut” kredser teksterne på “Uani” om nationalromantiske temaer som naturen, fortiden og forfædrene. Grønlandsk mytologi spiller også en rolle, f.eks. i form af et kriblende nummer om den onde ånd “Ikusimiaq” (“Albue-kravleren”). På nummeret “Sunaana anguniarpiuk?” (“Hvad ønsker du at opnå?”), bliver temaet ‘utroskab’ behandlet i teksten, hvilket ikke er et af de gængse temaer i grønlandsk populærmusik.


[1] KNR Nyheder d. 11.11.06

Denne artikel er baseret på et interview med Kimmernaq Kjeldsen d. 20.02.2009